Hasle Badeklub – sauna

Saunaen åbner ikke som planlagt

På grund af risiko for smitte med Coronavirus kan saunaen desværre ikke åbne som planlagt den 1. oktober 2020. Kommunen ejer sauna-bygningen, og det er kommunens vurdering den 21. september, at det ikke er forsvarligt for tiden. Bestyrelsen vurderer, at det er usikkert, om saunaen kommer i gang i denne sæson på grund af fortsat høje smittetal. Foreningen optager derfor ikke nye medlemmer i indeværende sæson på nuværende tidspunkt.

Medlemmer, der har betalt kontigent for sæson 2020/2021, får automatisk overført deres medlemsskab til sæson 2021/2022, som begynder den 1. oktober 2021.

Hvis et medlem i sæson 2020/21 fortryder indmeldelse, er der mulighed for at melde sig ud igen og få kontingentet tilbagebetalt ved henvendelse til bestyrelsen.

Herunder kan du læse den generelle information, som har været gældende frem til corona-nedlukningen af saunaen.

Åbningstiderne er alle ugens 7 dage fra 05:30 til 23:00.

Du skal være medlem af Hasle badeklub eller som gæst være ifølge med et medlem. Koden til døren (som fås ved indmeldelse) må under ingen omstændigheder videregives til andre.

Gæster
Det er tilladt for medlemmer at tage gæster med i saunaen mod betaling af kr. 40,- pr. gæst pr. besøg. Beløbet indbetales på MobilePay 89087 (Hasle Badeklub) eller konto nr.: 0650 – 6278730369 (Husk at skrive GÆST i kommentarfeltet ved begge betalingsformer).

Medlemsskab
Indmeldelse og betaling af kontingent for sæsonen sker ved at sende en mail til kassereren på kas@haslebadeklub.dk med følgende oplysninger:

Fulde navn:
Adresse + postnummer og by:
Fødselsdato:
Telefon (mobil):
E-mailadresse:

Herefter vil du modtage en faktura i din e-mail, som du naturligvis betaler inden udløbsfristen, for at slippe for rykkergebyret . Når din betaling på 500 kr. er registreret, sender kassereren en velkomstmail med bl.a. koden i løbet af nogle dage. Indbetalt kontingent registreres hurtigst muligt inden for 3 arbejdsdage, så betal i god tid inden ønsket opstart. Der er pt. email problemer, så hører du ikke noget, så brug: badeklubhasle@gmail.com

Bemærk: Der gives ikke rabat ved indmelding senere på sæsonen. 

Børnebadeklub
Børnebadeklub er alle søndage fra kl. 12:00 til 15:00. Respekter venligst tidsrum og alders-reglerne. Børn under 16 år er meget velkommende ganske gratis ifølge med et voksent medlem.

Saunagus
Der vil med ca. 7-14 dages mellemrum blive tilbudt saunagus. Det vil vare ca. 1 time pr. gang og består af 3 gus sessioner med havbad i mellem hver (hvis man har lyst). Der vil som oftest være tændt op i brændesaunaen, så der er plads til mange. Der vil være brugerbetaling på 15 kr. pr. gang pr. bruger. Dette dækker div. ekstra udgifter til olier og brænde. Disse betales via konto overførsel eller mobil pay mærket ”saunagus”.

Facebook gruppe
”Haslebadeklub” er en Facebook gruppe som bruges til at annoncere fx saunagus og andre speciel arrangementer på. Denne gruppe er for betalende medlemmer. Bestyrelsen for Hasle Havnebad kan ikke kontaktes via Facebook, men skal altid ske via deres mail bes@haslebadeklub.dk alternativt: badeklubhasle@gmail.com.

Siden her er opdateret den 9. januar 2021 pga corona-situationen. Opdaterede oplysninger og yderligere om Hasle Badeklub: http://www.haslebadeklub.dk/